Så nåede jeg til finalen, og jeg er rigtig glad for at have gennemført kurset.
Tak til Pernille og Sigrid for et godt kursus, og tak til Pernille, som tålmodigt har hjulpet, når jeg var kørt fast i en opgave.
Jeg må nok indrømme, at jeg var lidt negativ i starten. Spild af tid, tænkte jeg. Men jeg må sige, at jeg ændrede min opfattelse 100% efterhånden som kurset skred frem.
De opgaver, som jeg har syntes bedst om er Picasa, Kend din mp3 afspiller, Netmusik, Podcast, Google Maps, E-boks og Wikipedia, som alle er ting jeg vil bruge i fremtiden, og som jeg allerede privat har haft glæde af under kursusforløbet.
De andre ting, vil jeg nok ikke komme til at bruge - men jeg har da fået kendskab til dem, og ved nu at de findes.
Hvis vi ikke havde haft dette kursus, er jeg sikker på, at jeg aldrig havde anskaffet en mp3-afspiller, for hvad skulle jeg dog bruge den til, og hvordan skulle jeg nogensinde finde ud af at få lagt noget på den?
Jeg synes, at det en skønt at lytte til dejlig musik fra mp3-afspilleren hjemme i sofaen med benene oppe - nok ikke på bordet - men på en skammel og med en god kop kaffe eller andet godt.
E-læring, selvstudie, kollegahjælp har været godt. Grethe og jeg har lavet opgaverne i sammen, og jeg vil sikkert gerne deltage i 23 Ting+, hvis det er ting, som jeg kan bruge bagefter, som det har været i dette kursus.
Endnu en gang - Tak for et godt kursus.
onsdag den 8. oktober 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar